Multidisciplinær maskiningeniør med overblik, drive og passion for teknik

Har du passion for teknik og solid erfaring indenfor produktudvikling på tværs af flere discipliner? Trives du med en travl hverdag og en sund blanding af håndværk og kreativ ingeniørkunst, hvor prototyper skabes og understøttes af simuleringer og ønsker du at bruge dit solide netværk, vise vejen og drive flere projekter i tæt samarbejde med vores kunder?

Så er du med stor sandsynlighed den kollega, vi er på udkig efter til vores konsulentforretning, som projektleder med teknisk og kommercielt ansvar.

Kapacitet A/S er en dansk R&D Engineering konsulentvirksomhed, som netop har fejret 20 års jubilæum. Vi kombinerer håndværk og ingeniørkunst for at løse problemer og designe løsninger for og med vores kunder. Fokus for vores forretning er udviklingsopgaver med overvægt af mekanik og kunderne er alt fra start-ups og universiteter til førende danske og udenlandske virksomheder. Vi arbejder primært indenfor brancherne maritim, industri, medico og laseroptik.

Vi er centralt beliggende på to lokationer i Hellerup - mellem sporerne på Troljevej og i det tidligere posthus ved Hellerup station, hvor vi er en central del af TechStation’s hard tech iværksætter miljø.

 

SOM KONSULENT VIL DINE PRIMÆRE OPGAVER BLIVE

· Teknisk og kommercielt ansvar for projektportefølje inden for flere brancher

· Projektleder fra den tidlige idégenerering over konceptskabelse og detailudvikling til færdigt produkt

· Kundekontakt og tæt samarbejde med flere faggrupper på tværs af Kapacitet

· Idégenerering og workshops med kunder

· Bidrage til tilbudsgivning i tæt samarbejde med vores kunder og sælgere

· Bidrage til udvikling af vores ydelsespalette

 

KVALIFIKATIONER

· Multidisciplinær maskiningeniør med solide kompetencer indenfor apparatkonstruktion, Design for manufacturing, prototypefremstilling, CAD modellering i 3D/2D samt evt. simulering

· Regulatorisk indsigt og erfaring fx fra medico og den maritime branche

· Du har et solidt netværk med bred brancheerfaring, gerne fra maritim, industri, medico og laseroptik

· Du er maskiningeniør af uddannelse og gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund

· Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

 

DIN PERSONLIGE PROFIL

· Teknisk mind-set og brænder for produktudvikling

· Holistisk og solide kommunikative evner

· Nysgerrig og spørgelysten i forhold til at forstå kundernes behov og ønsker

· Struktureret, analytisk og proaktiv i dit arbejde

· Arbejder selvstændigt og sætter en ære i at bidrage til holdspillet

· Sætter pris på gensidig ærlighed, tillid og ordentlighed

 

Har du uddybende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores CEO Helle Olund Villumsen, +45 2031 6427.

Ser vi et match, så kalder vi til samtale, så snart vi har din ansøgning på hov@kapacitet.dk. Vi ser frem til at høre fra dig og satser på, at vi ses virtuelt i første omgang. - Vi glæder os!